Af Jesper Elle
journalist
I takt med at antallet af autocampere er vokset kraftigt i de senere år, er flere lystbådehavne blevet frontlinje i en debat om pladser, regler, økonomi og fair konkurrence overfor campingpladser.
Overordnet set er der tale om to modsatrettede tilgange til gnidningerne: Lystbådehavnene vil gerne skabe liv og have flere indtægter året rundt, mens lokale campingpladser advarer mod ”skjult camping” på havnearealer.
Samtidig er lovgivningen spredt ud på forskellige regelsæt. Autocamperpladser er således ikke særskilt defineret i nogen lov og grænsen mellem lovlig rastning, som er parkering og overnatning i køretøjet, og reel camping med markiser, borde og stole udenfor autocamperen, giver problemer for havnene at håndhæve.
Lukker for adgang
Et af de nyeste eksempler på markante gnidninger findes i Aabenraa Havn, der har taget det markante skridt at indsnævre adgangsvejen, så kun almindelige biler kan komme ind.
Årsagen er, at der i denne sommer er sket en voldsom stigning i antallet autocampere og det har sat ulækre spor på havnen. ”De seneste par år har der måske været to-tre autocampere ind imellem, men i år har vi talt op til 16 på èn gang. Det er ret voldsomt og gør det svært for andre at komme til,” fortæller direktør for Aabenraa Havn, Henrik Thykjær.
Det har desuden også ført til andre mindre delikate problemer. ”Nogle tømmer deres toilet i vandet og ofte ligger der affald, som så er tilgængeligt for måger og rotter og nogle henter også vand ved private udendørs haner,” tilføjer Henrik Thykjær.
Problemerne har nu medført, at havnen har sat en afspærring op, så det ikke er muligt for autocampere at køre ind på området. Afspærringen er dog midlertidig, idet havnen er i forhandling med kommunen om at få sat skilte op med forbud mod campering.
Regler brydes
Men selv skiltning og regler løser ikke alle problemer. Mou Havn ved Limfjorden har etableret en p-plads til autocampere med skilte og klare regler for rastning og ikke camping, men alligevel er der set telte/markiser hos de fleste af de parkerede vogne.
Det betyder at kommunen og havnens frivillige nu skal føre et skærpet tilsyn, hvilket kan være en belastning. Efter de gældende regler vil ejeren eller brugeren - typisk en forpagter - af en autocamperplads, skulle have en campingtilladelse, hvis arealet erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end seks uger årligt udlejes eller fremlejes til campering.
Åbenbart er det eksempelvis ikke tilfældet i Hou havn ved Limfjorden, der ejes af Aalborg kommune. Derfor har ejeren af en campingplads nu anmeldt kommunen til politiet.
En god forretning
De fleste havne har stort fokus på at skaffe pladser til autocampere, da den voksende efterspørgsmål er god for økonomien. Kerteminde Marina har givet udtryk for, at autocampere bidrager en del til havnens økonomi, selv om det øger presset på parkering og faciliteter i højsæsonen og Bornholms kommune, der har seks autocamperpladser på hver af havnene i Nørrekås, Hasle og Tejn, får havnene også en god indtægt.