Af journalist
Jesper Elle
I løbet af sommeren 2020 brød flere lystbåde i brand i farvandet omkring Fyn, og i flere tilfælde skete der så stor skade, at bådene efterfølgende sank.
Det samme skete så sent som i august i år i Hornbæk Havn, hvor der udbrød en voldsom brand i en båd som bredte sig til to nærliggende både. Alle tre både sank.
I ingen af tilfældene har brandene været skyld i alvorlig personskade, men det undrede alligevel overlæge, professor og lic. med. Jens Lauritsen i Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital (OUH), at det skete og at der fortsat sker så mange lystbåde-brande.
Stor undersøgelse
Han valgte derfor at gennemføre en undersøgelse af omfanget af bådbrande og årsagen til brandene. Undersøgelsen blev gennemført af Ulykkes Analyse Gruppen og distribueret i samarbejde med bl.a. Dansk Sejlunion og Sekretariatet ved Søsportens Sikkerhedsråd med spørgeskemaer til danske bådejere.
”Hensigten var ikke at finde årsager til de konkrete brande, men at kortlægge hvordan fritidsbådene teknisk set er indrettet og hvordan sejlerne er forberedt på en eventuel nødsituation i forhold til udvikling af røg, brand og alarmering,” siger Jens Lauritsen og tilføjer, at det irriterede ham, at man ikke ved, hvorfor ulykkerne sker.
I alt 3.675 bådejere har besvaret spørgeskemaerne. Der er således indkommet svar for 2203 sejlbåde, 337 motorsejlere, 598 planende motorbåde, 466 motorbåde og 71 joller.
El-systemet topper
Langt de fleste brande er udløst af fejl på el-systemet såsom kortslutninger.
Disse fejl var årsag til 43 % af de brande sejlerne har oplevet. Herefter følger motoren der var årsag til 28 % og madlavning om læ i kahytten med 21 %.
Madlavning i cockpittet udgør 15 %, brand der spreder sig fra andre både 5 % brand fra brøndstoftank 3 % og lynnedslag 1 %.
Svarene tyder således på, at der er fire områder, sejlerne ikke har styr på.
- Er elinstallationen i orden? Er motorforholdene i orden? Har man styr på, at gasslangerne er i orden, og hvad gør man, hvis der udbryder brand, spørger overlægen.
Jens Lauritsen råder alle bådejere til at invitere en skibselektriker om bord.
- ”Få fat i en skibselektriker, der kan gennemgå det. Det kan man gøre for 1.000 kroner, hvilket er meget lidt i forhold til omkostningerne ved at sidde på en båd, der brænder, siger han.
Derudover anbefaler han også, at man laver en brandøvelse, så alle ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. I undersøgelsen har kun ti procent svaret, at de har øvet en krisesituation på havet.
10 % vil opleve skade
Undersøgelsen viser også, at cirka halvdelen af alle skader er nærved skader. Det vil sige at det er lykkedes at forhindre større skader på personer, både eller materiel. Fyrre procent af hændelserne er materielskader og kun et mindre antal har givet personskade. Med disse antal vil ca. 10 % af alle sejlere opleve en nærskade og yderligere 10 % en faktisk skade.
Kun få af hændelserne har givet personskade, men i de skader er der ofte også skader på båd, inventar og løsdele.