Artikler

Fremtidens havne-anlæg er flydende

Fremtidens modsvar på forhøjede vandstande og kraftig vind er flydende broanlæg, som kan følge med vandstanden

Flydebro NBC Marine

DMI forvente på op mod 32 centimeter forhøjet vandstand fra 2041 til 2070. Sammen med 20-års hændelser, som i 2023 skete 3 gange, skal der andre konstruktioner til i havnebassinerne. Alternativet er gentagne ødelagte havne, og det er der ingen fremtid i.
Det har længe været kendt i Sverige, at flydebroer modstår dårligt vejr bedre end faste broer. Når vandet stiger og falder, følges båd og bro ad, og så kan skader undgås. I hvert fald hvis de dækkende værker er i orden.
Anderledes går det med faste broer, som oven i belastningen fra havet, også skal være stærke nok til at modstå træk fra fast fortøjet både. En ny bro kan klare det, som det er tilfældet i Bøgeskov Havn. Men de gamle og tærede broer giver ofte op, når båden slider i fortøjningerne og vandet presses mod broen.

Højere dækmoler
Under stormfloden i oktober 2023 stod vandet så højt, at flydebroerne i bl.a. Præstø og Hesnæs, blev presset op over pælene, så pælebeslagene hang tilbage på toppen af pælen, mens resten af broen blev skyllet væk.
Pælene var simpelthen for korte til en vandstand på op til 2,40 meter over dagligt vande.
Uanset om en havn har faste eller flydende broer, er det en betingelse, at dækmolerne er i orden og har den rette højde.

Pæle forhøjes
Flere havne har nu valgt at forhøje de pæle, som holder flydebroerne på plads, ved at svejse et ekstra rør på pælene. NBC Marine anbefaler, at pælene skal være 3 meter over dagligt vande.
Ved dagligt vande giver det et helt andet indtryk af havnen, og havnens brugere skal vænne sig til at se ind i en skov af pæle. Det er nok ikke et ønskeligt scenarie for nogen havne, selv om det kan være nødvendigt.

Svenske erfaringer
Ser man mod Sverige, finder man måske svaret. Her er der lange traditioner for kædeforankring af flydebroer. Her bruges sjælendt agterpæle til fortøjring. Bomme for hveranden båd er løsningen, men den er naturligvis en stor investering. Har man allerede agterpæle, vil en havn ofte vælge at spare omkostningen til fortøjningsbomme.
- Man kan sige, at faste agterpæle er halvt så godt. Den flydende konstruktion kan stadig bevæge sig med vandmasserne, men det er ikke så fleksibelt, som med fortøjningsbomme’ siger Kim Von der Recke fra NBC Marine og fortæller videre. - - Vi anbefaler forankring med pæle, når agter pæle benyttes. Ellers kan kraftig krydsforankring med kæder, der har en længde på 3 gange vanddybden være attraktivt – ikke mindst visuelt.

 

Tilbage