Overtagelsen sker, fordi Det Classenske Fideicommis ikke har kunnet løfte opgaven med at genopbygge havnen, hvilket bedst kan beskrives som en økonomisk udfordring til ca. 13. mio. kr.
Og Guldborgsund Kommune er allerede i gang. Først og fremmest genopbygges den offentlige vej til havnen, som også blev ødelagt af stormen, og den gamle kystsikring bliver renoveret. Der er allerede sejlet 7- 8000 tons sten fra Norge til Vordingborg havn og kørt med lastbiler til Hesnæs, hvor stenene nu er på vej i havet foran Bønnetvej. Stormflodspuljen bidrager med 25 pct. af omkostningen, og byggeriet forventes færdigt om 3-4 måneder.
Jannik Houmann, godsforvalter på Corselitze Gods, der ejer Hesnæs Havn, oplyser at der i samarbejde med kommunen arbejdes på en stor ansøgning til Realdania-fonden. Hele området fra Stubbekøbing, småbyerne på den nordøstlige del af Falster til Hesnæs, skal tænkes ind i en større plan. For Guldborgsund Kommune vil gerne vil sætte området på landkortet med det formål at styrke udviklingen og turismen.
Alt er lukket på Hesnæs Havn i øjeblikket. Ingen restaurant og brødudsalg, ingen havnefoged, ingen broer og ingen dækmole. Havnebassinet er fyldt op med sand og sten.
Kommunen vil finde ud af, hvordan havnens fremtid skal se ud og siger til MinBaad.dk.
- Vil vi genopbygge den til det, den var før stormfloden, eller vi vil bygge en havn, der er bedre end den, der var, siger borgmesteren, der dog lover én ting: - Vi bygger ikke noget uden en solid kystsikring, der kan modstå fremtidens udfordringer.