The Collec’Thor er en ny fastmonteret affaldsopsamler, som NBC Marina nu sælger i Danmark.
Opsamleren monteres på en flytbar flydende enhed eller fladt mod en fast kaj i havnen på det sted, hvor affaldet samler sig og den samler effektivt op i opsamlingstanken.
En af fordelene ved opsamleren er den store opsamlingstank på hele 320 liter. Den kan dermed samle store mængder skrald inklusive tang, plastikflasker, ispapir, cigaretskodder og papbægere. Samtidig fanger den andet affald som oliefilm, benzinrester og mikroplast.
Synlig i havnen
Opsamleren fremstår i en rød farve, så den er synlig på havnen.
”Havnen sender dermed et signal til omgivelserne om, at man gør noget for et rent havnebassin. Havnen bliver mere indbydende, når de døde hjørner renses for ildelugtende tang, skrald og oliefilm,” fortæller Claus Andreasen fra NBC Marine.
Den er samtidig let at betjene.
Når den skal tømmes, undgår man at skulle ned på knæ for at tømme beholderen.
Med en Collec’Thor står man op og arbejder. Det er blot at køre en trillebør hen til opsamleren, hæve beholderen fri af vandet og skrabe indholdet ned i børen.
Suppleres med en drone
Dronen finder selv vej rundt i havnebassinet og sejler uden om skibe og pæle. Den kan opsamle alle typer af affald inkl. oliefilm i en 160 liters beholder.
På PixieDronen sidder et videokamera med LIDAR teknologi, som undviger forhindringer.
Dronen kan søsættes via havnens slæbested og køres på en trækvogn til og fra. Den har batteritid til 6 timer og styres manuelt med en app eller opsættes til en automatisk rute rundt i havnebassinet.
Ofte vil man bruge dronen til at opsamle olie eller affald, som pludseligt ses i havnen på et sted, som ligger langt fra Collec’Thor havskraldespanden. Endvidere kan drone monteres med sensorer efter eget valg f.eks. vandtemperatur, vanddybder, baktier i vandet osv. data uploades til en hjemmeside og data kan let monitoreres.
Kontakt Claus Andreasen, NBC Marine på tlf +45 49 17 00 72.