Nyheder

Orm truer Vejle Lystbådehavn

Orm æder af træværket i Vejle Lystbådehavn, der er hårdt angrebet. Prisen på reparationerne løber op i 26 mio. kr.

Orm æder Vejle Lystbådehavn

Vejle Lystbådehavn, der blev indviet i 2014, står allerede over for alvorlige skader forårsaget af pæleorm, som har angrebet havnens træpæle.
Angrebet har ført til strukturelle svækkelser, hvilket gør det nødvendigt at foretage hurtige tiltag for at sikre havnens funktionalitet og sikkerhed og skaderne kræver omfattende reparationer.
Det økonomiske overslag lyder på 26 millioner kroner. Heraf skal Vejle Lystbådehavn, der er en privat havn, selv betale de seks millioner kroner, mens kommunen betaler 20 mio. kr. 
Lystbådehavnen er en vigtig del af byens maritime infrastruktur og tiltrækker både lokale og besøgende sejlere. Det har derfor været afgørende at få løst problemet hurtigt for at bevare havnens drift og byens omdømme som en attraktiv havneby.
Helt konkret er det både den 300 meter lange pier mod syd ud mod havnebassinet og estakaden mod øst, der står for udskiftning. Udover at indramme lystbådehavnen og beskytte bådene, er bolværket en del af beskyttelsen af selve havnebassinet

God løsning
Havnechef Hans Jørgen Jensen ser det som positivt, at skaden er blev opdaget i tide.
’Det var et tilfælde, at angrebet blev opdaget for to år siden. Nu kan der lægges en plan efter princippet ‘rettidig omhu’ så bølgebryderen og molen kan blive renoveret,’ siger Hans Jørgen Jensen, der betegner aftalen som en god løsning.
’Det er en god deal, der er lavet med kommunen. Lystbådehavnens andel er i en størrelsesorden, der kan klares uden at prisen for sejlerne stiger.’
- ’Økonomien for projektet bliver formentlig tidligst debatteret 28. maj i byrådet, og om det ender således vides ikke’, fortælle Hans Jørgen Jensen.

 

Tilbage