Tungmetaller i havne-sediment koster kassen

Hvis de 2 kommunale lystbådehavne i Stubbekøbing på Falster og Nysted på Lolland ikke bliver uddybet med 10-15 års mellem, så bliver vanddybden gradvist for lille. Oprensning er en uomgængelig del af at drive havnene, ellers bliver vanddybden så lille, at havnene ikke som i dag f.eks. være værter for store regattaer.

  Men den seneste oprensning i 2014 udviklede sig til noget af en gyser undervejs.
  Projektet kom nemlig til at koste 10 gange så meget som normalt, fordi havne-sedimentet var så forurenet med tungmetaller, at Naturstyrelsen afslog, at det oprensede materiale kunne dumpes på havet ved almindelig klapning. I stedet var kravet til Guldborgsund Kommune, at det forurenede sediment skulle transporteres til et depot for særligt forurenet jord.
   ”Det her er så dyrt, at det kan slå bunden ud af økonomien i mange havne”, forklarer driftsleder Jørgen Hilleke, Guldborgsund Kommune.
  De indledende analyserne af havne-sedimentet afslørede, at bunden i begge havne var så plaget af forurening med tungmetaller – bl.a. fra bundmaling på skibene, at den normale metode med klapning på havet ikke var farbar vej. Kommunen fik simpelt hen afslag, da den søgte om en klap-tilladelse.

Ubehagelig overraskelse

”Det kom som en meget ubehagelig overraskelse for os, da vi lavede de indledende analyser, at havne-sedimentet var så forurenet. Specielt havde jeg forventet en bedre tilstand i Nysted, fordi havnen havde været oprenset for ikke så mange år siden”, forklarer driftslederen.
  Men der var alligevel ingen vej uden om at gennemføre oprensningen i de 2 havne. Bassin-dybderne var simpelt hen blevet for små.
  De videre undersøgelser førte til, at kommunen valgte 2 forskellige metoder til oprensningen i de 2 havne.

• I Nysted blev havnen uddybet med en gravemaskine, som gravede bund-sedimentet op i et skib, som sejlede det våde materiale direkte til deponi.

• I Stubbekøbing anvendte man en helt ny teknik med en såkaldt cutter-suger, hvorfra sedimentet blev pumpet op i nogle enorme afvandings-poser på land. Her blev det afvandet i et halvt år. Til sidst blev det udtørrede materiale kørt med lastbiler til godkendt deponi.

Prisen ens: 10 gange traditionel klapning
Metoden med afvanding på land, som blev brugt i Stubbekøbing, kræver en masse plads på land.
  ”Vi brugte vel ca. 2.000 m2, hvor vi kunne have sedimentet liggende i de store afvandingsposer, såkaldte geotubes, i omkring 1/2 år, og så meget friplads er det nok de færreste havne, der har.
  I hvert fald havde vi ikke plads i Nysted, og derfor måtte vi sejle sedimentet direkte til deponi, men til gengæld ligger Nysted ganske kort fra Rødby, hvor jord-deponerings-anlægget er.
  Så når regnskabet blev gjort op, endte prisen for de 2 metoder med at være næsten ens per kubikmeter”, oplyser driftsleder Jørgen Hilleke.
  Han stiftede først kendskab til metoden med geotubes undervejs i processen, da firmaet Per Aarsleff, som de eneste bød ind på oprensnings-projektet.
  Oprensningen med geotubes skal være af en vis størrelse, fordi det er et stort apparat at sætte op, men til gengæld er der flere fordele.
  For det første afvandes sedimentet godt og grundigt, og da man betaler jord-deponerings-afgift efter vægt, så er der i sidste ende langt færre tons at betale miljøafgift for.
  For det andet tilsættes havne-sedimentet en såkaldt polymer inden afvanding, hvilket gjorde, at forurenings-graden i dette tilfælde blev nedsat i processen. Det havneslam, man sugede op i Stubbekøbing, var i forureningsklasse 4, hvilket er den allermest forurenede. Men efter et halvt år i geotubes var forurenings-graden faldt til kategori 2, hvilket gør miljø-afgiften per ton til deponi væsentlig lavere.

Frygt for lugtgener ubegrundet
Havnefoged i Stubbekøbing, Henrik Andersen gør opmærksom på, at vælger man metoden med geotubes, hvor havne-sedimentet skal på land, så er det vigtigt at informere naboerne rigtig godt:
  ”Man skal være opmærksom på, at naboerne - måske naturligt nok - vil være ængstelige på forhånd. Frygten gik på, at det her havneslam ville lugte fælt, når det kom på land. Men vores erfaringer manede nervøsiteten grundigt i jorden.
  Selve uddybningen i havnen varede mindre end 2 uger, og den proces gav ingen lugtgener. Da vi til foråret så åbnede de her geotubes for at køre det tørre slam væk, så var der måske 10 minutter, hvor vi overhovedet havde lidtlugt-gener. Men lugten var slet ikke noget, som bare kom i nærheden af den stank, der kan hænger i dagevis, når der spredes gylle”.

Prisen på metoderne
Guldborgsunds tal for oprensning taler deres tydelige sprog om, hvad prisen for stærk forurening løber op i:

Nysted 880 kr. /m3

Stubbekøbing 847 kr./ m3

Normal klapning 85 kr. / m3