Artikler

Enorme ødelæggelser på havne efter stormflod

Havne fra Middelfart til den tyske grænse og videre mod øst til Ærø og hele syddanmark til Bornholm. Et stort område og mange havne er ødelagt af stormfloden, som viste sig at blive en 110 års hændelse.

MarinaNews - Rødvig efter stormen
Rødvig Fiskerihavn blev hårdt ramt af stormfloden.

Vi kan kun nævne nogle eksempler, men billedet er det samme overalt. Smadret broer og stenmoler, sunkne både, asfalt som er flået op af vandmasserne og ødelagte huse.
Stormfloden efterlader først havnene med et kæmpe oprydningsarbejde, derefter skal de danne sig et overblik over skadernes omfang.
- Når først vi får set på en skade, så viser det sig, at indenunder det, så ligger der faktisk en ny skade. Derfor kommer det nok til at tage et par uger i sig selv. Og jeg vil tro, at der vil gå et par måneder inden vi har det samlede økonomiske overblik, siger Lillian Rasch Madsen fra Bornholms Regionskommune til TV2 Bornholm.
Mens privatpersoner kan søge erstatning, så har havnene ikke samme mulighed. Ifølge Naturskaderådet, der uddeler erstatningsmidlerne, vil skader på eksempelvis havneanlæg, broer eller veje ikke være dækket af ordningen.

Back